Handicapbil i dødsbo
Vi køber bilen og klarer papirerne
Når en handicapbil skal sælges, fordi ejeren er gået bort, er bilen sjældent det, der fylder mest. Alligevel er det ofte den, der bliver stående længst — fordi ingen rigtig ved, hvad den er værd, hvem der må sælge den, eller hvad man gør med restgælden til kommunen.
Vi køber handicapbiler, invalidebiler og minibusser fra dødsboer i hele Danmark. Vi henter bilen på adressen, tager kontakten til kommunen og sender dokumentationen til den, der skal bruge den — arving, bobestyrer eller advokat.
Hvornår må bilen sælges?
Som udgangspunkt først, når skifteretten har taget stilling til boet. Det er skifteretsattesten — eller den udpegede bobestyrer — der viser, hvem der må råde over boets ting, og dermed hvem der kan sælge bilen.
Er I ikke nået dertil endnu, er der ingen grund til at vente med at få et bud. Vurderingen er gratis og uforpligtende, og et tal på bilen er ofte lige det, der mangler, før boet kan gøres op. Selve handlen laver vi, når papirerne er på plads.
Er I i tvivl om, hvor langt boet er, kan skifteretten svare på det.
Restgælden til kommunen skal med
Er bilen bevilget med støtte efter servicelovens regler, er der ofte en rest af lånet tilbage til kommunen. Den forsvinder ikke ved et dødsfald — den skal gøres op, og den hører med i boopgørelsen.
Det er den del, der oftest trækker ud, fordi den kræver en henvendelse til kommunen og et svar tilbage. Vi tager den kontakt, får opgørelsen og afregner restgælden direkte i handlen, så beløbet ikke skal lægges ud af boet. Hvad der er tilbage, udbetales til boet.
Hvad vi skal bruge
- Nummerpladen på bilen
- Et telefonnummer, vi kan ringe til
- Gerne et par billeder — også ét af liften eller rampen
- Registreringsattesten, hvis I kan finde den. Kan I ikke, løser vi det alligevel
I behøver ikke vide, hvad bilen er, hvilken årgang den har, eller hvad der er ombygget på den. Det finder vi ud af ud fra nummerpladen.
Hvad vi gør
- Vi giver et bud. Gratis og uforpligtende — også hvis boet ikke er afsluttet endnu.
- Vi kontakter kommunen og får opgørelsen på en eventuel restgæld.
- Vi henter bilen, hvor den nu står. Gratis, i hele landet, og også hvis den ikke kan køre.
- Vi afmelder nummerpladerne og sørger for omregistreringen.
- I får dokumentationen — bilag på handlen og på afmeldingen, så den kan lægges i boet.
Bilen står ikke hjemme hos afdøde
Det er tit sådan, det er. Bilen står på et plejehjem, hos en pårørende, på et værksted eller i en garage et helt andet sted i landet.
Sig blot hvor den står, og hvem vi skal tale med på stedet, så henter vi den der. Der er ingen, der skal møde op for vores skyld.
Er du bobestyrer, advokat eller bedemand?
Så har du formentlig den samme bil på skrivebordet et par gange om året, og du har brug for noget andet end en privatperson: et skriftligt bud, du kan lægge i sagen, en klar opgørelse af restgælden, og en modpart der svarer.
Det kan vi levere. Ring på 42 47 51 52, så aftaler vi, hvordan det skal foregå — også hvis det er en sag, der først bliver aktuel om nogle måneder.
Der er ingen, der har travlt
Vi ringer ikke og rykker. Er I midt i noget andet, eller skal I først finde ud af, hvordan det hele hænger sammen, så sig det — så vender vi tilbage, når det passer jer.
Er du i tvivl om, hvordan bevillingen og restgælden hænger sammen, kan du læse en kort gennemgang af reglerne her.
Få et bud på bilen
Udfyld formularen med nummerplade og telefonnummer, eller ring på 42 47 51 52. Vi har åbent mandag til fredag 08-20 og lørdag til søndag 10-17.
Er du i tvivl om, hvad bevillingen og restgælden betyder for et salg fra boet, står det på siden om regler for handicapbil. Resten af processen er beskrevet under sælg handicapbil, og har du et helt konkret spørgsmål, kan du kontakt os direkte.
Få et gratis bud på bilen
Indtast oplysninger om køretøjet her, og vi vil straks vende tilbage med et tilbud:
